Har du problemer med jalousi?

DR2 søger medvirkende til en ny dokumentarserie om at være ”I følelsernes vold”.

Mistænker du ofte din partner? Bliver du såret og vred, når han/hun taler eller skriver med det modsatte køn? Har din mistro sat dig i situationer og fået dig til at gøre ting, som du fortryder eller fylder usikkerheden, frygten og vreden så meget, at der er fare for det kan ødelægge jeres parforhold? Måske har du/I endda overvejet at søge hjælp?

I dokumentarserien ’I følelsernes vold’ vil vi gerne sætte fokus på den gnavende følelse af jalousi, som kan opstå i et parforhold. Hvorfor er det vi bliver jaloux? Hvad skal vi egentlig med følelsen og hvad kan vi gøre for at undgå den?

I samarbejde med DR2 søger jeg derfor par, som er i en situation, hvor jalousien fylder for meget og som har lyst til at dele deres historie og den vej igennem forhåbentlig være med til at hjælpe andre som står i samme situation.

I er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om parterapi og eventuel deltagelse i DR2’s program.