Køen i Fakta blev omdrejningspunktet for en terapi. Vi kender det alle, vi står der i køen i butikken, hvor de så gerne vil holde på os i mere end 5 minutter – og det har de succes med.
Klienten fortæller, hvordan han mærker den fysiske uro brede sig i kroppen, så han bliver nød til at stå uroligt. Han fortæller om, hvordan han mærker lysten til at skælde ud og råbe op. Han fortæller om, hvordan han begynder at have hele sin opmærksomhed på, hvad alle andre omkring ham tænker om ham, når han står der og er urolig. Han føler sig forkert og afvigende.
Derfor kom køen i Fakta til at være omdrejningspunkt for terapien. Det blev køen vi hele tiden vendte tilbage til samtalen, fordi i den og den afledte frustration spejledes alle tanker og følelser om vrede og frustration, køen eksemplificerede alle komplekse følelser. Spejling af oversamarbejde blev tydelig og den eksplosive konflikt, når det ikke længere var muligt at tage vare på egen integritet. Forkerthedsfølelsen og tankerne om andres tanker trådte så rigeligt frem. Og ikke mindst genkendeligheden, fordi vi kender jo alle spektret af følelser fra egen frustration over den spildte tid til tanken “tag dig dog sammen” om ham eller hende, som ikke længere kan holde det ud og begynder at brokke sig højlydt.
Og lige der, i spejlet og det almene finder vi den terapeutiske healing.