Lidt om vandretanker

Vandretanker eller tanker der vandre deres egne veje, kender du det?

“Så hun ikke sur ud?”
“Argh, så skal vi have skænderi igen.”
“Og jeg skal have af vide, hvad det er jeg ikke duer til.”
“Typisk, hun lægger slet ikke mærke til alt det jeg gør.”
“Jeg knokler f…. rundt hele tiden.”
” Og hun er bare utilfreds.”
“Det gider jeg ikke finde mig, nu kan det være nok.”
“Jeg skal nok fortælle hende, hvor uempatisk hun er.”
“Hun skal også få af vide, at det altid skal være på hendes måde.”
“……..”

Og de vandrer de tanker, de lever helt deres eget liv. De konstruerer en historie, de konstruerer et forsvar og et angreb.
Når du så konfronterer hende “Hvorfor er du nu sur?” Så begynder skænderiet.

Men hvad nu hvis tankerne ikke har ret?
Hvad nu hvis du stoppede alle vandretankerne, sagde til dem:
“Kære tanker, gå lige væk med jer. I aner ikke, hvad der foregår. Jeg har en dejlig kæreste, der gerne vil være sammen med mig, så væk med jer.”

Og så i stedet for spurgte kæresten: “Jeg lagde lige mærke til, at du så ud som om, at du er optaget af noget ubehageligt?”
Kæresten svarer måske:
“Ja, jeg skal have et møde i morgen med chefen, det glæder jeg mig ikke til.” eller “Ja, jeg er lidt frustreret over, at vi ikke har talt ferie.”
Og du kan svare:
“Det er jeg ked af at høre, hvad skal mødet handle om?” eller “Jeg var ikke klar over, at det trykkede dig, jeg vil gerne tale om ferie.”