Livets forgængelighed

Jeg har ikke været så flink til at poste nye indlæg i lang tid. Men I kender det sikkert, ind i mellem løber tiden, alverdens gøremål optager én, og der er ting man ikke får gjort, selv om man gerne ville.

Forleden var jeg ude på en morgentur, og langt væk på en plæne så jeg en masse hvide pletter, som jeg i første omgang tænkte var måger, som har taget hvile i den tidlige morgen.
Da jeg kom tættere på, så jeg, at det var et fantastisk tæppe af svampe i alle stadier fra helt nye til rådnende og nedbrudte.

Svampene mindede mig om livets forgængelighed – ikke om livet og døden, men om hvordan tanker, hændelser, problemer fødes, vokser og til sidst formulder til gødning for nye tanker, hændelser og problemer.

Et eksempel er, at jeg har gået med en overbelastet albue, den har ind i mellem været smertefuldt, men langsomt er smerten dødt ud og er nu kun en svag erindring.
Et andet eksempel: Jeg går og glæder mig til en kommende begivenhed sammen med nogle gode venner. Glæden og forventningen er vokset, lysten er nu modnet og klar til selve oplevelsen. Og af erfaring ved jeg, at oplevelsen bagefter vil formulde og gøde mit sind til glæde fremad og til nye oplevelser.