Ind i mellem opstår der debat om psykofarmaka. Jeg oplever desværre, at debatten ofte bliver sort/hvid, hvad der er stærkt foruroligende for behandling af mennesker med depression og psykiske problemstillinger.

I min optik er det ikke enten/eller, men at vi skal bevæger os henimod et differentieret valg, hvor der ses på både medicin og terapi, nogle gange det ene eller det andet og andre gange både/og.

Debatten kører lige nu og jeg vil ikke henvise til alverdens artikler, men citere professor og psykiater Poul Videbech i en artikel på Ugeskrifter.dk:

For psykiateren er det fagligt interessante spørgsmål ikke kun, om for mange danskere får depressionsmedicin, for det gør nogle givetvis, men hvorfor tilsyneladende flere får depressionssygdomme:
”Hvad nu, hvis det er samfundet, der er sygt? Hvad nu, hvis det er stress, tungmetaller eller noget helt andet, der gør, at mennesker virkeligt bliver mere psykisk syge,” spørger han.
Professoren tror faktisk, at det er samfundets indretning – men understreger, at det er en ren trossag – der medfører et stigende niveau af stress, eller hvad man nu vil kalde det, der så igen medfører flere depressioner.
“Udstødningen fra arbejdsmarkedet er et kæmpe problem. Hvis ikke man kan fungere 110 procent, så kan virksomhederne ikke bruge én. Der er ikke mere plads til mennesker, som i en periode fungerer på lavt blus. Eller hvad med undersøgelser, der viser, at debutalderen for den første depression er faldet med flere dekader fra 1950’erne til nu. Depressionen rykker ind i børneværelset,” siger han og fortsætter:
“Det burde vi rettelig diskutere. Det er jo en åben debat, der involverer psykologer, sociologer, læger, arbejdsmarkedsforskere og mange andre faggrupper. Og samtidig er vi jo nødt til – mens den debat foregår – at behandle, lindre og trøste dem som er ramt med de midler, vi nu har,” siger Poul Videbech, der i årevis har kaldt på den debat, senest i Danmarks Radio sidste år, da de kørte kampagnen ‘Danmark på piller’
“Alt hvad de vil debattere er det stigende antal mennesker på “lykkepiller”, som de kalder det, mens tallet rent faktisk er faldende, uden at forholde sig til de reelle problemer. Lidt dramatisk kan man sige, at det svarer til at prøve at få ro til at sove i en seng, hvor der er gået ild i fodenden”, siger han.