
Lyder et eller flere af udsagnene bekendt for jer?
Vi har talt om skilsmisse og er helt afklarede – vi ønskede at få talt sammen, så vi kommer ud af parforholdet bedst muligt for os og vores børn.
Vi har talt om skilsmisse og har brug for at blive afklarede – kan vi finde tilbage eller skal vi skilles?
Jeg har svært ved at se formålet med vores parforhold, hvorfor skal vi blive sammen?
Der har været utroskab. Mistilliden, jalousien og usikkerheden river vores forhold i stykker.
Den ene ønsker at blive skilt
Måske er det kun den ene af jer, der ønsker at blive skilt. Det er for begge et sårbart sted i livet og smertefuldt for begge.
For den, der ønsker at skilles, er passionen væk og det er ikke længere muligt at mærke følelserne for den anden. Der er skamfuldhed over at gøre den anden ked af det og dårlig samvittighed over ikke at kunne give.
Den, der ikke ønsker at skilles, står tilbage med fortærende længsel efter at blive elsket, kæmper kampen for at omvende den anden, og har samtidig frygten for at miste sig selv.
I parterapi arbejder vi med en større forståelse af hinanden og med at give hinanden anerkendelse for det smertefulde. Som parterapeut hjælper jeg med at finde den nye vej – sammen eller hver for sig, og I får redskaber til at bygge den.
I ønsker begge at blive skilt
Hvis I når frem til, eller er I allerede nået frem til, at I skal skilles, så kan der være to spor, vi skal tale om.
Det kan være, I har noget, som I skal have ryddet op i (f.eks. gamle uoverensstemmelser), det skal dog være med sigte på at komme videre.
Det andet spor handler om at få talt om fremtiden – hvis I har børn, har I jo fremtiden sammen resten af livet.
Læs eventuelt blog – Når skilsmissen rammer
Under “Der er tvivl om følelserne” kan I læse om
- Slidt af skænderier.
- Den langsomme død.
- Når lynet slår ned – utroskab.
- Ændret livssituation.