Jeg har modtaget denne mail fra en ung kvinde, hvis kæreste bliver vred.
Hvordan håndterer jeg skænderier?
Kære Jan Bjerre
Jeg skriver til dig, fordi min kæreste og jeg har nogle voldsomme skænderier.
Når vi har det godt, er vi gode sammen og vi elsker hinanden, men skænderierne kommer alt for tid. Den sidste uge har været exceptionel dårlig, vi har haft tre kæmpeskænderier over noget småt. Jeg tror, at det er fordi min kæreste har holdt meget inde uden at tale med mig. Jeg bliver ked af, at han ikke taler med mig, når det er noget, der går ham på, men jeg kan ikke tale med ham, uden at han bliver vred.
Han bliver i det hele taget vred, hvis jeg der er noget, som jeg bliver ked af. Jeg har forsøgt at tale med ham, om at jeg ikke føler mig prioriteret, når jeg oplever, at han kun lægger planer for sig selv. Han planlægger f.eks. en skiferie med venner, men hvis det handler om os, så er det altid mig, der planlægger. Han planlægger ikke noget, han synes vi har det fint i hverdagen.
Jeg savner også omsorg. Men det er svært for mig at vise min sårbarhed overfor min kæreste, når han kun møder mig i første sætning og derefter begynder at forklare mig, hvordan jeg burde gøre eller sige.
Jeg håber, du kan hjælpe, for ellers er vi kærlige, har fælles humor og går op i mange ting sammen. Men lige nu har jeg svært ved at være i det.
Den fortvivlede.
Svar til den fortvivlede
Kære fortvivlede
Puha ja, skænderier der eskalerer kan drive os fra hinanden og ud der, hvor vi bliver handlingslammede og har svært ved at finde løsninger.
Du skriver, at I elsker hinanden og på mange måder har det rigtigt godt sammen. Jeg ved ikke, hvor længe I har været sammen, men min erfaring er, at når et forhold begynder at være betydningsfuldt, så opstår det svære. Det skyldes at vores indre alarmsystem bliver bange for at miste. Når det sker sætter systemet gang i en primitiv og ukonstruktiv kamp for at bevare forholdet. Det lyder måske mærkeligt, men vores indre system er fokuseret på overlevelse og ikke på kærlighed.
Min umiddelbare tanke er derfor, at du og din kæreste har nogle sårbarheder, der er svære at åbne op for. Det er derfor, at din kæreste ikke i tide får sagt, hvad der går ham på – på samme måde, som du har svært ved at åbne for din sårbarhed.
I har derfor brug for at tale sammen om det, der er sårbart i jer hver især. For at kunne det, skal I være enige om at kunne skabe nogle trygge rammer, hvor I kan tale sammen. Og det er ikke i situationen, hvor I er berørte og grebet af følelserne. Hvis I kan aftale et tidspunkt, hvor I f.eks. kan tale om, hvad det betyder for dig, at I er to om lægge planer for jer og tænke fremtid. Og så er det vigtigt, at du taler om dit behov for samhørighed, din lyst til at ville noget med ham – og ikke om det, som du synes han gør forkert.
Jeg håber, at I kan skabe rummet.
De bedste hilsner Jan