Jeg har fået en spørgsmål fra en brevskriver, hvor kæresten ikke vil deltage i parterapi. Spørgeren har valgt at være anonym, derfor får I kun mit svar i bearbejdet form.
Pres med kærlighed
Hej xxx
Jeg kan se på din mail, at parterapi kunne være gavnligt for jer. Selvom det altid er bedst, når begge parter er positive, er det sjældent, at begge tænker, det er en god idé fra starten. Et blidt, men tydeligt, pres er ofte nødvendigt, og min erfaring er, at når først folk sidder i terapien, er de yderst motiverede for at arbejde.
Ved at presse på med kærlighed, viser du din mand, hvor vigtig han er for dig. Og hvis han siger ja til parterapi, viser han dig det samme. Hvis det er her, I står, så er det tid til at insistere på parterapi.
Din kæreste giver udtryk for, at han ikke vil ændre den, han er – og det er en vigtig pointe: Terapi handler ikke om at ændre din personlighed. Det handler om at blive en bedre version af dig selv. Det betyder, at du lærer at reagere mere konstruktivt og opbyggende, selv når det er følelsesmæssigt svært.
Og selv hvis din kæreste ikke mener, at noget er svært eller problematisk (det ved jeg ikke, om han gør), så har han i det mindste svært ved at få dig til at føle dig forstået – og det er et rigtig godt udgangspunkt for arbejdet i terapi.
Essensen af parterapi er ikke at forandre den anden, men at opnå en dybere forståelse af dig selv og den anden.
Hvis det ikke lykkes dig at få din mand med, er der også mulighed for at gå i parterapi alene. Her kan du arbejde med at blive mere bevidst om dine egne mønstre, så du kan udtrykke dig mere tydeligt. Vi tror ofte, vi er tydelige, men vores tydelighed kan desværre føre til konfrontation. Du kan lære at kommunikere mere tydeligt på en måde, der sætter grænser uden at være konfronterende.
Bh Jan