Tag pengene, så kan de lære det

Jeg har tidligere arbejdet med at hjælpe mennesker i arbejde eller til afklaring på, hvor meget de kan tåle fysisk og mentalt, således at kommunerne kunne hjælpe borgeren videre til job, flexjob eller førtidspension. Om borgeren fik det ene eller andet afhang tildels af resultatet af et stykke afklaringsarbejde, men det afhang i høj grad også af de lige-nu-og-her-politiske-vinde.

Når jeg pt. i den politiske debat hører udsagn om, at kontanthjælpsmodtagere vil blive motiveret til at tage arbejde, hvis vi tager penge fra dem, så tænker jeg, at her sidder et politisk menneske, som ikke har mødt flertallet af de borgere, som får kontanthjælp. De borgere som vil blive straffet, fordi ganske, ganske få ikke vil arbejde. Læs videre “Tag pengene, så kan de lære det”

Ny klinik ved Nørreport

Pr. 1. april 2015 flytter jeg klinikken i Kastrup til Nørregade 41, København K.

Jeg glæder mig til at møde jer på min nye lokation, som ligger dejligt tæt på Nørreport. For mine klienter i Kastrup er det nemt at komme til, da det tager kun 15 minutter med Metroen. Og for mine klienter i Lyngby-området åbner det mulighed for flere tider, da det kun tager 18 minutter med S-toget.

Ensomme studerende

Jeg møder ofte ensomme studerende i min praksis, og det er nemt at forstå, at du kan blive ensom på studiet. Du er måske kommet fra klasseundervisning og er nu i et studiemiljø med forelæsninger uden en indbygget kollektivitet. Eller der er bare mange nye mennesker at forholde sig til, og du kom måske lidt forsigtigt fra start og nåede ikke rigtigt at knytte kontakter.

Jeg tænker, at det er godt at vide, at du ikke er alene med din ensomhed, men at 28% af dine studekammerater sidder med samme ensomhedsfølelse. De 28% vil være glade for din kontakt.

Se artikel fra TV2

Livets forgængelighed

Jeg har ikke været så flink til at poste nye indlæg i lang tid. Men I kender det sikkert, ind i mellem løber tiden, alverdens gøremål optager én, og der er ting man ikke får gjort, selv om man gerne ville.

Forleden var jeg ude på en morgentur, og langt væk på en plæne så jeg en masse hvide pletter, som jeg i første omgang tænkte var måger, som har taget hvile i den tidlige morgen.
Da jeg kom tættere på, så jeg, at det var et fantastisk tæppe af svampe i alle stadier fra helt nye til rådnende og nedbrudte.

Læs videre “Livets forgængelighed”

At være

Jeg sidder her ved pc’en efter en hyggelig dag i skoven med børn, børnebørn og svigerbørn. Tænker at jeg skal skrive noget klogt, men hjernen vil ikke rigtigt i sving og tankerne falder tilbage på dagen.
En god og stille dag under en af skovens bålshelters.
En dag med kolde øl, grillede pølser og snobrød, der levede op til traditionerne om at være sorte udenpå og dejagtige indeni.
En dag med hygge, nærhed og en enkelt påskehare der kom forbi og droppede et par påskeæg bag træerne.
En dag hvor det var nok bare at være, også uden at være klog.

Jeg tror, at jeg vil læne mig tilbage, absorbere dagens nærvær uden at være klog.
God påske, jeg håber, at I får mulighed for bare at være.

Beriger livet dig?

Bliver du beriget at dine relationer, dine oplevelser og dine omgivelser? Hvis du ikke bliver beriget, vil du opleve livet som tomt, uinspirerende eller kedeligt.

Beriger dine børn dig?
“Naturligvis” er det hurtige svar måske. Men hvornår har du sidst talt rigtigt og nærværende med dine børn? Hvornår har du sidst virkelig lyttet uden at forsøge at korrigere, hjælpe, løse problemer – men bare lyttet for at forstå? Hvornår har I sidst haft en GOD samtale?
Sluk fjernsynet og computerne, og find på en aktivitet, hvor I også har mulighed for at tale sammen – og LYT. Det kan være en gåtur i skoven, lægge puslespil, lave juledekorationer, male, tegne, kun fantasien sætter grænser.

Læs videre “Beriger livet dig?”

Hvor er jeg priviligeret

Hvor er det dog et privilegium at få lov at arbejde med mennesker, der ønsker at forandre sig.

I det sidste halve år har jeg mødt en mand, der hele livet har været mødt af kulturforskelle og familiemæssige krav til hans måde at møde verden. Han har brudt et ægteskab og valgt et andet på trods af krav og forventninger. Han har mistet kontakten til sin søn, og på grund af sorg og opvækst har han ikke haft evnen til at tage en steddatter til sig. Samtidig har han været i et socialt fald på grund af konkurs.
Og alligevel møder jeg en mand, der ønsker at forandre sig. Jeg møder en mand, der i terapien tager oplevelser, følelser og input til sig, som han selv næsten ikke er i stand til at forstå. Jeg møder en mand, fra hvis inderste der vokser en rummelighed, en indsigt og en kærlighed, som gør mig ydmyg.
I denne uge sagde jeg farvel til ham, og tænkte “hvor er jeg dog privilegeret, når jeg møder sådan et menneske”.