Lidt om vandretanker

Vandretanker eller tanker der vandre deres egne veje, kender du det?

“Så hun ikke sur ud?”
“Argh, så skal vi have skænderi igen.”
“Og jeg skal have af vide, hvad det er jeg ikke duer til.”
“Typisk, hun lægger slet ikke mærke til alt det jeg gør.”
“Jeg knokler f…. rundt hele tiden.”
” Og hun er bare utilfreds.”
“Det gider jeg ikke finde mig, nu kan det være nok.”
“Jeg skal nok fortælle hende, hvor uempatisk hun er.”
“Hun skal også få af vide, at det altid skal være på hendes måde.”
“……..” Læs videre “Lidt om vandretanker”

At hænge fast i et kærlighedsforhold

Mange af os har prøvet at hænge fast i et afsluttet destruktivt kærlighedsforhold. Vi oplever ikke rigtigt at kunne slippe det. Det er som om, at forholdet suger os, selv om vi inderst inde ved, at det var håbløst destruktivt for os selv og for den anden part. Vi drages af det sugende begær efter anerkendelse, nærhed, sex, skønhed og vi fortrænger alt det destruktive. Vi tænker tanker som “jeg skal bare have hende/ham til at forstå, så vil alt ændre sig”. Læs videre “At hænge fast i et kærlighedsforhold”

Ensomme studerende

Jeg møder ofte ensomme studerende i min praksis, og det er nemt at forstå, at du kan blive ensom på studiet. Du er måske kommet fra klasseundervisning og er nu i et studiemiljø med forelæsninger uden en indbygget kollektivitet. Eller der er bare mange nye mennesker at forholde sig til, og du kom måske lidt forsigtigt fra start og nåede ikke rigtigt at knytte kontakter.

Jeg tænker, at det er godt at vide, at du ikke er alene med din ensomhed, men at 28% af dine studekammerater sidder med samme ensomhedsfølelse. De 28% vil være glade for din kontakt.

Se artikel fra TV2

Den umulige balance

En problemstilling, som vi alle bærer med os, er at finde balance mellem at samarbejde med andre og holde fast i os selv. Det er en ubalance, der opstår i vores tidlige barndom (en del af udviklingspsykologien).

Vi fødes til at samarbejde.
Et hvert spædbarn samarbejder alt, hvad det kan for at sikre sig overlevelse. Hvis vi bevæger os ud blandt dyrene bliver det helt tydeligt. Et rålam bliver liggende, hvor råen ligger det, ellers kan råen ikke finde lammet igen, og lammet vil dø af sult eller blive ædt af ræven. Når det bliver større, er det lammet der følger moren, og ikke moren der venter på lammet. Lammet er født til samarbejde på samme måde som vi mennesker.

Læs videre “Den umulige balance”

Køen i fakta

Køen i Fakta blev omdrejningspunktet for en terapi. Vi kender det alle, vi står der i køen i butikken, hvor de så gerne vil holde på os i mere end 5 minutter – og det har de succes med.

Klienten fortæller, hvordan han mærker den fysiske uro brede sig i kroppen, så han bliver nød til at stå uroligt. Han fortæller om, hvordan han mærker lysten til at skælde ud og råbe op. Han fortæller om, hvordan han begynder at have hele sin opmærksomhed på, hvad alle andre omkring ham tænker om ham, når han står der og er urolig. Han føler sig forkert og afvigende.

Derfor kom køen i Fakta til at være omdrejningspunkt for terapien. Det blev køen vi hele tiden vendte tilbage til samtalen, fordi i den og den afledte frustration spejledes alle tanker og følelser om vrede og frustration, køen eksemplificerede alle komplekse følelser. Spejling af oversamarbejde blev tydelig og den eksplosive konflikt, når det ikke længere var muligt at tage vare på egen integritet. Forkerthedsfølelsen og tankerne om andres tanker trådte så rigeligt frem. Og ikke mindst genkendeligheden, fordi vi kender jo alle spektret af følelser fra egen frustration over den spildte tid til tanken “tag dig dog sammen” om ham eller hende, som ikke længere kan holde det ud og begynder at brokke sig højlydt.

Og lige der, i spejlet og det almene finder vi den terapeutiske healing.