Udgivet den

Den umulige balance

En problemstilling, som vi alle bærer med os, er at finde balance mellem at samarbejde med andre og holde fast i os selv. Det er en ubalance, der opstår i vores tidlige barndom (en del af udviklingspsykologien).

Vi fødes til at samarbejde.
Et hvert spædbarn samarbejder alt, hvad det kan for at sikre sig overlevelse. Hvis vi bevæger os ud blandt dyrene bliver det helt tydeligt. Et rålam bliver liggende, hvor råen ligger det, ellers kan råen ikke finde lammet igen, og lammet vil dø af sult eller blive ædt af ræven. Når det bliver større, er det lammet der følger moren, og ikke moren der venter på lammet. Lammet er født til samarbejde på samme måde som vi mennesker.

Læs videre “Den umulige balance”

Udgivet den

Hvor er jeg priviligeret

Hvor er det dog et privilegium at få lov at arbejde med mennesker, der ønsker at forandre sig.

I det sidste halve år har jeg mødt en mand, der hele livet har været mødt af kulturforskelle og familiemæssige krav til hans måde at møde verden. Han har brudt et ægteskab og valgt et andet på trods af krav og forventninger. Han har mistet kontakten til sin søn, og på grund af sorg og opvækst har han ikke haft evnen til at tage en steddatter til sig. Samtidig har han været i et socialt fald på grund af konkurs.
Og alligevel møder jeg en mand, der ønsker at forandre sig. Jeg møder en mand, der i terapien tager oplevelser, følelser og input til sig, som han selv næsten ikke er i stand til at forstå. Jeg møder en mand, fra hvis inderste der vokser en rummelighed, en indsigt og en kærlighed, som gør mig ydmyg.
I denne uge sagde jeg farvel til ham, og tænkte “hvor er jeg dog privilegeret, når jeg møder sådan et menneske”.

Udgivet den

Køen i fakta

Køen i Fakta blev omdrejningspunktet for en terapi. Vi kender det alle, vi står der i køen i butikken, hvor de så gerne vil holde på os i mere end 5 minutter – og det har de succes med.

Klienten fortæller, hvordan han mærker den fysiske uro brede sig i kroppen, så han bliver nød til at stå uroligt. Han fortæller om, hvordan han mærker lysten til at skælde ud og råbe op. Han fortæller om, hvordan han begynder at have hele sin opmærksomhed på, hvad alle andre omkring ham tænker om ham, når han står der og er urolig. Han føler sig forkert og afvigende.

Derfor kom køen i Fakta til at være omdrejningspunkt for terapien. Det blev køen vi hele tiden vendte tilbage til samtalen, fordi i den og den afledte frustration spejledes alle tanker og følelser om vrede og frustration, køen eksemplificerede alle komplekse følelser. Spejling af oversamarbejde blev tydelig og den eksplosive konflikt, når det ikke længere var muligt at tage vare på egen integritet. Forkerthedsfølelsen og tankerne om andres tanker trådte så rigeligt frem. Og ikke mindst genkendeligheden, fordi vi kender jo alle spektret af følelser fra egen frustration over den spildte tid til tanken “tag dig dog sammen” om ham eller hende, som ikke længere kan holde det ud og begynder at brokke sig højlydt.

Og lige der, i spejlet og det almene finder vi den terapeutiske healing.