Hvor er det dog et privilegium at få lov at arbejde med mennesker, der ønsker at forandre sig.
I det sidste halve år har jeg mødt en mand, der hele livet har været mødt af kulturforskelle og familiemæssige krav til hans måde at møde verden. Han har brudt et ægteskab og valgt et andet på trods af krav og forventninger. Han har mistet kontakten til sin søn, og på grund af sorg og opvækst har han ikke haft evnen til at tage en steddatter til sig. Samtidig har han været i et socialt fald på grund af konkurs.
Og alligevel møder jeg en mand, der ønsker at forandre sig. Jeg møder en mand, der i terapien tager oplevelser, følelser og input til sig, som han selv næsten ikke er i stand til at forstå. Jeg møder en mand, fra hvis inderste der vokser en rummelighed, en indsigt og en kærlighed, som gør mig ydmyg.
I denne uge sagde jeg farvel til ham, og tænkte “hvor er jeg dog privilegeret, når jeg møder sådan et menneske”.